1823 – 1851

Da smed Peder Lindhardtsen dør i 1823 står den 31-årige smedeenke Johanne alene med sin yngste datter Grethe på 9 måneder. Hun har en smedje, et husmandssted og en besætning, derfor har hun hårdt brug for en smed — og det har landsbyen også.

Det haster nu, at finde en ny smed, og det bliver en ung mand fra området, Jørgen Jensen, som er opvokset i Hestehaven, hvor hans far er væver. Jørgen er blevet udlært som smed hos Tjørnelunde-smeden Niels Pedersen, og da der nu er mulighed for at blive smedemester i Reerslev, rejser han hjem.

Jørgen Jensen fra Hestehaven er kun 22 år, men er godt oplært hos Tjørnelunde-smeden, så nu er han klar til at blive smedemester.

Året efter går det som det jo skal, Jørgen og Johanne bli’r gift den 24. juli 1824. Johanne har nu været enke i næsten et år og selvom hun er 9 år ældre end Jørgen, så er det jo en fornuftig ting at gøre.

Lille Grethe dør den 20. december samme år, så det er en trist jul i smedjen, og der går tre år før parret får deres første fællesbarn, Mette Kirstine. I 1830 kommer endnu en pige til verden, Ane Marie, og i 1833 bliver smedearvefølgen sikret da de får sønnen Jens Peter, men han er kun et år gammel, da hans mor dør.

Nu er smeden Jørgen Jensen enkemand med 3 små børn, så han må straks finde en husholderske, som kan tage sig af børn og husholdning. Det bliver den 18 årige Karen Nielsdatter fra Ougtved, og hun er en kvik pige, så smeden vil gerne beholde hende. Hun har vist heller ikke noget imod at blive smedekone i Reerslev, så 8 måneder senere gifter de sig.

Men før de kan blive gift, skal smeden skifte med sine 3 små børn, så de kan få deres mødrende arv. Fra skifteprotokollen kender vi opgørelsen af boet, som omfatter både smedje og husmandssted med besætning.

Skiftet bliver afholdt den 24. februar 1834 af Nørager, hvor Claus Chr. Bang er godsejer, men det foregår selvfølgelig i smedens husmandssted og værksted. Det ledes af den kommitterede stiftsforvalter i overværelse af vitterligheds- og vurderingsmændene, sognefoged Ole Pedersen og gårdmand Peder Sørensen og selvfølgelig enkemanden Jørgen Jensen. Børnene er repræsenteret ved deres mosters mand, husmand Hans Christensen fra Dalby og husmand Søren Rasmussen fra Reerslev.

Boet bliver i alt opgjort til 301 rigsdaler 5 mark og 8 skilling, men så skal vi fratrække udgifter til vurderingsmændene, kongens kasse, skiftesalær, justitsfondet , beskrivelsen på 4 ark og sterveskat og selvfølgelig begravelsesudgifterne på 12 rigsdaler, så der bliver 278 rigsdaler og 13 skilling til fordeling mellem arvingerne.

Enkemanden Jørgen Jensen får halvdelen, altså 139 rigsdaler og 7 mark. De 3 børn arver den anden halvdel, men arveregler er nu sådan, at  drenge arver mere end piger, så lille Jens Peter arver halvdelen af de 139 rigsdaler og de to søstre får hver ¼.

Smeden er jo ikke kun smed, men også husmand med en besætning, som er ganske pæn.
Der er 4 køer: en rødskjoldet, en rød, en rødbroget og en blakbroget, – altså sortbroget. Der er 2 røde kvier, 5 får og 3 lam og så lige lidt fjerkræ, nemlig 3 gæs og 4 høns. Men det er bemærkelsesværdigt, at der ikke er nogen gris, for sådan én må man da have, men skiftet foregår i februar måned og grisen er selvfølgelig  blevet slagtet til jul.

Landsbysmeden hører ikke til blandt de fattigste, så han har råd til, at hans hus og hans kone er pænt udstyret. Det er almindeligt, at konerne bærer et uldent tørklæde som overtøj, men boet efter smedens kone, Johanne afslører, at hun var ejer af en brun frakke.

Se afskrift af Rigsarkivets skifteprotokol fra 1834

Efter brylluppet får Karen rigeligt at se til, for hun er ikke bare blevet smedekone, men har også overtaget moderrollen for Jørgens tre små børn, og 9 måneder senere føder hun deres første fællesbarn, Grethe.
Deres næste barn er også en pige, Johanne Sophie, som er 5 år yngre end Grethe, og så  går der hele 8 år, før den yngste pige, Mine, bliver født i 1847.

Jørgens søn, Jens Peter, bliver konfirmeret i 1846, og så har han jo alderen til at komme i smedelære hos sin far. Læretiden er 3 1/2 år, men han når kun lige at blive udlært, før han mister sin far, der dør den 1. juli 1851 i en alder af kun 50 år.

Den nyudlærte Jens Peter er ikke parat til at overtage arbejdet som smedemester, så nu har vi igen en smedeenke som hurtigst muligt skal have ansat en smedemester — men der viser sig en løsning …